Britt Torp Pedersen
4. aug. 2023
Den grønne omstilling, infrastrukturprojekter og Novo Nordisk buldrer frem i 1. halvår af 2024
Med ca. 30 stillingsopslag om måneden i første halvår 2024 fortsættes de positive takter i jobmarkedet, omend der ses et mindre fald i forhold til andet halvår af 2023, hvor der i gennemsnit blev slået 35 stillinger op om måneden. Faldet skyldes primært, at der er blevet opslået færre stillinger i den offentlige sektor.
Der ses en betydelig stigning i efterspørgslen indenfor grøn omstilling, infrastrukturprojekter og farmaceutisk industri. Indenfor den farmaceutiske industri er Novo Nordisk blevet en dominerende faktor: der søges eksempelvis contract managers til ledelse af entrepriseprojekter, indkøb og salg, ligesom den store kæde af underleverandører til Novo Nordisk søger contract managers til at forvalte deres leverancekontrakter.
Indenfor Vindmølleindustrien ses en konstant stor efterspørgsel efter contract managers, og de store tunnelbyggerier og andre infrastrukturprojekter udgør også en vigtig faktor i efterspørgslen efter contract managers med viden om komplekse projekter.
Endelig ses en mindre vækst indenfor forsvarsindustrien, bl.a. fra leverandører af IT, flydele, patruljebåde mv. Det forventes, at der i de kommende år vil blive en betydelig efterspørgsel efter contract managers til forsvarsindustrien.
Ser man nærmere på den branchemæssige fordeling, fordeler stillingsopslagene sig således: