Britt Torp Pedersen
14. apr. 2023
Den nye tyske lovgivning om bæredygtighed i leverandørkæden har direkte virkning på kontrakters indhold og den efterfølgende kontraktstyring - også for danske leverandører. Men også i et større perspektiv er det vigtigt at være opmærksom på loven, der kan forventes at blive den fremtidige model i en dansk og EU-retlig sammenhæng.
Ny tysk lovgivning om bæredygtighed i leverandørkæden har direkte virkning på kontrakters indhold og den efterfølgende kontraktstyring: en model for fremtidig dansk og europæisk lovgivning?
Efter loven kan en virksomhed straffes med udelukkelse fra offentlige udbud og en bøde på op til 8 millioner euro/2 % af virksomhedens årsomsætning, hvis den ikke har styr på menneskerettigheder og miljøregler i sin leverandørkæde.
Loven indeholder bl.a. regler om hvilket indhold en kontrakt skal have, og om den efterfølgende kontraktstyring, f.eks. i hvilket omfang kontrakter bør suspenderes eller ophæves. Danske virksomheder bør derfor allerede nu forberede sig på, at kontrakter og kontraktstyring fuldt ud skal integreres i bæredygtigheds- og risikostrategier.
Danske virksomheder, der er leverandører eller underleverandører til tyske virksomheder, skal indrette deres kontrakter og kontraktstyring efter den nye tyske lov om due dilligence af bæredygtighed i leverandørkæden, den såkaldte Lieferkettensorgfaltspflichtengesetz (LkSG), eller Gesetz über die unternehmerischen Sorgfaltspflichten in Lieferketten, der trådte i kraft den 1. januar 2023.
Loven - på engelsk også kendt som German Supply Chain Due Diligence Act (SCDDA) - er indført på baggrund af undersøgelser, som viste, at under 1/5 af de tyske virksomheder havde ordentligt styr på, om menneskerettigheder og miljøkrav blev overholdt i deres leverandørkæde. De grundlæggende regler som skal overholdes, er bl.a. defineret i United Nations (UN) Guiding Principles on Business and Human Rights og OECD Guidelines for Multinational Enterprises.
Loven indeholder de offentligretlige regler for virksomheders leverandørkædeansvar i relation til brud på menneskerettigheder og miljøregler, og regulerer ikke et eventuelt civilretligt ansvar for brud på reglerne. Det er et grundlæggende princip i loven, at virksomheder skal foretage sig de handlinger, der mest hensigtsmæssigt kan medføre forbedringer af miljøet og af menneskerettigheder, og at de midler der skal anvendes, afhænger af alvoren af de eventuelle krænkelser, der er eller forventes at blive konstateret.