
Britt Torp Pedersen
16. jun. 2026
Kunne du godt tænke dig at tage en af NSCCM´s anerkendte certificeringsuddannelser, men oplever du, at uddannelsesbudgettet i din organisation ikke rækker langt nok? Så kan en bruttolønsordning måske være en løsning!
Med en bruttolønsordning betaler din arbejdsgiveren hele eller dele af uddannelsen, mens
du som medarbejder går ned i bruttoløn i en aftalt periode. Det betyder, at du ikke betaler
kursusudgiften direkte af allerede beskattede midler, og for mange kan det gøre en
relevant uddannelse mere økonomisk overkommelig.
Hvad er en bruttolønsordning?
En bruttolønsordning – også kaldet lønomlægning eller fleksibel lønpakke – er en aftale,
hvor medarbejderen går ned i løn og til gengæld får et personalegode stillet til rådighed af arbejdsgiveren.
Ordningen kan blandt andet bruges til certificeringsuddannelser og kurser med et
erhvervsmæssigt sigte. I praksis betyder det, at arbejdsgiveren betaler uddannelsen, mens
medarbejderen modtager en lavere bruttoløn i en aftalt periode.
Hvornår kan uddannelse indgå i en bruttolønsordning?
Uddannelse og kurser kan indgå i en bruttolønsordning, når de har et fagligt eller
erhvervsmæssigt formål. Det kan for eksempel være uddannelse, der styrker
medarbejderens nuværende arbejde, fremtidige jobmuligheder eller generelle
kompetenceudvikling.
Uddannelsen behøver ikke at være direkte knyttet til medarbejderens nuværende stilling.
Den kan også være relevant ved nye arbejdsopgaver, videreudvikling, omskoling eller
brancheskifte.
Eksempler kan være:
Certificeringsuddannelser
Faglige kurser
IT-, AI- og digitaliseringskurser
Uddannelse, der understøtter nye arbejdsopgaver eller fremtidige jobmuligheder
Betingelser for ordningen
For at en bruttolønsordning kan bruges korrekt, skal aftalen opfylde en række betingelser:
aftalen skal være frivillig og ligge inden for gældende regler, ansættelseskontrakt og eventuel overenskomst
der skal være tale om en reel fremadrettet lønnedgang
lønnedgangen skal være et fast beløb, der er aftalt på forhånd
ordningen skal som udgangspunkt løbe i hele lønaftaleperioden eller mindst 12 måneder
arbejdsgiveren skal stille uddannelsen til rådighed og betale udgiften
medarbejderen må ikke selv betale udgiften og efterfølgende få refusion
Aftalen bør altid indgås skriftligt, før uddannelsen begynder, og både beløb, periode og vilkår bør fremgå tydeligt. Ellers kan SKAT efterfølgende underkende ordningen.
Fordele ved en bruttolønsordning
En bruttolønsordning kan være en fleksibel løsning, hvis du ønsker at tage en relevant
uddannelse, men din arbejdsgiver ikke har budget til at betale hele forløbet.
For dig kan ordningen gøre det lettere at komme i gang med en certificeringsuddannelse,
et kursus eller anden efteruddannelse. For din arbejdsgiver er ordningen en god måde at
understøtte din udvikling på, uden at virksomheden nødvendigvis skal betale hele udgiften. Det styrker virksomhedens kompetencer, øge motivationen og bidrager til fastholdelse.
Den konkrete økonomiske fordel bør altid beregnes individuelt, da en lønnedgang kan
påvirke blandt andet pension, feriepenge og den samlede lønpakke. Din arbejdsgiver skal
også sikre, at ordningen administreres korrekt og følger de skatte- og ansættelsesretlige
regler.
Du kan se et eksempel på beregning af udgiften nedenfor, med inspiration i en konkret
case hvor en deltager har taget NSCCM´s uddannelser via bruttolønsordningen. Her har vi
regnet på certificeringsuddannelsen i IT Contract management.
Sådan kommer du og din arbejdsgiver i gang
En enkel proces kan være:
1. Du finder et relevant certificeringsforløb eller kursus.
2. Du og din arbejdsgiver vurderer, om uddannelsen har et fagligt eller erhvervsmæssigt formål.
3. I aftaler lønnedgang, periode og vilkår.
4. Aftalen indgås skriftligt, før uddannelsen påbegyndes.
5. Din arbejdsgiver betaler eller stiller uddannelsen til rådighed.
6. I skal huske at gemme dokumentation for aftalen og udgiften.
Læs mere om reglerne hos Skattestyrelsen og i Den juridiske vejledning om
Eksempel: Sådan kan din certificeringsuddannelse finansieres med en bruttolønsordning.
En medarbejder ønsker at tage NSCCM’s IT Contract Manager-certificering for at styrke
sine kompetencer inden for IT-kontrakter og contract management.
Certificeringen koster 22.000 kr. ekskl. moms. Arbejdsgiveren vil gerne støtte
medarbejderens kompetenceudvikling og bidrager derfor med 10.000 kr.
Den resterende del af udgiften udgør 12.000 kr. Denne del aftaler medarbejderen og
arbejdsgiveren at finansiere gennem en bruttolønsordning over 12 måneder.
Sådan kan regnestykket se ud
Udgift / finansiering Beløb
Pris for IT Contract Manager- 22.000 kr. ekskl. moms
certificeringen
Arbejdsgiverens bidrag 10.000 kr.
Beløb finansieret via bruttolønsordning 12.000 kr.
Periode 12 måneder
Bruttolønsnedgang pr. måned 1.000 kr.
Eksempel på nettoudgift pr. måned
ved ca. 42 % marginalskat ca. 580 kr.
Eksempel på samlet nettoudgift
over 12 måneder ca. 6.960 kr.
I dette eksempel betaler arbejdsgiveren certificeringen og stiller den til rådighed for
medarbejderen. Medarbejderen går til gengæld ned i bruttoløn med 1.000 kr. om måneden i 12 måneder.
Hvis medarbejderen eksempelvis har en marginalskat på ca. 42 %, vil en
bruttolønsnedgang på 1.000 kr. om måneden svare til en nettoudgift på ca. 580 kr. om
måneden. Over 12 måneder bliver det til i alt ca. 6.960 kr.
Vær opmærksom på:
Eksemplet er vejledende. Den konkrete økonomiske fordel afhænger af medarbejderens
individuelle forhold, blandt andet skat, pension, feriepenge og den samlede lønpakke.
Derfor bør beregningen altid laves konkret, før aftalen indgås.
NSCCM opfordrer til, at du søger juridisk rådgivning i din virksomheds HR-afdeling, i din
fagforening eller lignende, hvis du er i tvivl. Du kan også kontakte SKAT.
