top of page

Jobmarked 2024/2025: Contract Management modnes og specialiseres!

René Franz Henschel

1. apr. 2025

Med ca. 30 stillingsopslag om måneden i det andet halvår af 2024 samt første kvartal af 2025, kan jobmarkedet for contract managers betegnes som stabilt.

Fortsat høj og stabil efterspørgsel

Der ses en fortsat høj efterspørgsel inden for sektorerne energi og entreprise der tegner sig for 43 % af alle stillinger, mens IT og den offentlige sektor samlet tegner sig for 24 %. Industri, transport og retail oplever også en stigende efterspørgsel med næsten dobbelt så mange jobopslag som i første halvår af 2024 - og særligt mange på leverandørsiden.


Forsvaret og det tilknyttede leverandørnetværk er nu stærkere repræsenteret i jobannoncerne end tidligere, og som følge af de kommende års værkst i forsvarsbudgettet har vi nu valgt at lave en særlig kategori kaldet "Forsvar".


Contract manager-titlen differentieres

I 98 % af jobopslagene anvendes jobtitel "contract manager", og titlen må nu ses som fast indarbejdet.


Der er dog kommet en hel række ny tilføjelser til contract management-titlen, afhængig af

hvilket fokus der er i den pågældende stilling, f.eks. om det primære fokus er på

kommercielle eller juridiske emner, om man skal arbejde på leverandør- eller kundesiden,

hvilken industri der er tale om samt hvilke typer emner og kontrakter man skal håndtere.


Der er således nu registreret over 20 forskellige titler i jobopslagene:


Contract Manager

Juridisk Contract Manager

Export and Contract Manager

Commercial Bid and Contract Manager

Commercial Contract Manager

Sourcing and Contract Manager

Clinical Vendor Contracts Manager

Project Procurement and Contract Manager

Contract Sales Manager

Procurement and Contract Manager

Contract Claim Manager

Finance Business Partner and Contract Manager

Contract analyst

Commercial Customer Contract Manager

Contact Manager Advisor

Lead Contract Manager

International Contract Sales Manager

IT and Relations Manager

Cost Contract Manager

Contract Controller

Legal Contract Manager

Assistant Contract Manager

Supply Chain Contract Manager

Contract and Complaints Manager

Denne udvikling kan skyldes flere årsager. En forklaring kan være, at nogle organisationer

har valgt at gøre contract management til en integreret del af jobbet som f.eks. indkøber eller sælger - eller i hvert ønsker at gøre ansøgere opmærksomme på, at dette er tilfældet.

Det kan også være, at der oprettes nye jobfunktioner, som skal bygge bro mellem forskellige områder, eller at der ganske enkelt er tale om stillinger, hvor man ikke kan ansætte en person på fuld tid inden for et enkelt område, men at man kommer til at have flere forskelige jobområder.


Stor forskel på hvor langt man er nået på rejsen

En anden observation er, at der stadig synes at være stor forskel på hvor langt de forskelllige organisationer er nået på rejsen. Der er således stadig en del jobopslag, hvor det fremgår at jobbet som contract manager er en nyoprettet stilling eller i en nyoprettet funktion. Formålet er typisk, at udvikle en mere professionel tilgang til kontraktstyring i samarbejde med udbud og indkøb. Der er således flere kommuner og regioner, der søger til nyoprettede contract management teams og funktioner.


Konklusion

Den stabile søgning efter contract managers fortsætter, og som interesseret er der rig lejlighed til at søge en bred vifte af stillinger, fra jobs i organisationer der skal til at starte deres rejse med contract management, til jobs hvor man stiller skarpt på helt specifikke områder - hvad enten der er tale om juridiske, kommercielle eller relationelle emner.


Ét er sikkert: jobmarkedet for contract managers har aldrig været mere spændende end nu.

bottom of page