top of page

Bæredygtighed og Indkøb går hånd i hånd

Britt Torp Pedersen

31. mar. 2023

Traditionelt har der i Indkøb været fokus på optimering og reduktion af omkostninger, men i en mere ustabil verden er det også nødvendigt at fokusere på stabile forsyningskæder og ikke mindst at være en bæredygtig og grøn organisation. Her har Indkøb fået en ny vigtig rolle, som stiller andre krav end tidligere.

Traditionelt har der i Indkøb været fokus på optimering og reduktion af omkostninger, men i en mere ustabil verden er det også nødvendigt at fokusere på stabile forsyningskæder og ikke mindst at være en bæredygtig og grøn organisation. Her har Indkøb fået en ny vigtig rolle, som stiller andre krav end tidligere.

 

Man kan groft sagt sige, at bæredygtigt Indkøb er baseret på tre søjler:

  1. Den første søjle er et effektivt Indkøb. Det kan fx beregnes ud fra TCO – her måles der på, om indkøbet er omkostningsoptimeret ud fra de traditionelle målsætninger om, at total cost skal være så lav som muligt.

  2. Den anden søjle er grønne indkøb, hvor man fx kan tage udgangspunkt i Science Based Target i forhold til at sænke CO2 emission ud fra miljø- og klimamæssige hensyn.

  3. Og endelig den sociale dimension, hvor man fx kan tage udgangspunkt i UN Global Compact. Denne dimension er CSR dimensionen hvor man bl.a. sikrer de sociale forhold for egne medarbejdere, at underleverandørerne sikrer ordentlige forhold for deres medarbejdere, at der ikke benyttes børnearbejdere mm.

 

Kravene om bæredygtighed er mangfoldige og forventningerne kommer mange steder fra:

• Forbrugeren: I dag er forbrugerne meget mere opmærksomme på, hvor ting kommer fra. Da indkøberen er ansvarlig for forsyningskæden og leverandørerne, er bæredygtighedsbevidsthed i indkøb vigtigere end nogensinde.

• Samfundet: Samfundet forventer, at du handler på en etisk og bæredygtig måde, ellers kan din virksomheds omdømme blive beskadiget.

• Investorer: Investorer er mere og mere fokuseret på grønne investeringer og ESG. Du bliver bedømt ud fra din strategi på den lange bane.

• Medarbejderne: Medarbejderbevarelse og rekruttering er vigtigere end nogen sinde og medarbejdere er i høj grad interesserede i at arbejde i virksomheder, de kan være stolte af og som der opfører sig på en etisk og bæredygtig måde. Mange medarbejdere i dag er i høj grad "purpose driven".

• Bestemmelser og love, f.eks. er regeringens strategi for grønne offentlige indkøb:

”De offentlige indkøb skal bidrage til at nå det nationale mål om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i 2030.”

Kilde: Oes.dk

 

Denne nye rolle i Indkøbsafdelingen er vigtig og kræver nye kompetencer. Den kræver indsigt i modeller og lovgivning både i det offentlige og private. Da dette område er nyt territorie, hvor der endnu ikke er fælles KPI’er og standarder, er det svært at navigere i. Men en ting er sikkert, at gøre ingenting er ikke vejen frem. Man må springe ud i dette nye område og ”asfaltere mens man kører”. Derudover er det en god ide at se og lære af andre, så vidensdeling på dette område er altafgørende.

 

Blogindlægget er skrevet af Bettina Rønn Laugesen, der har 20 års erfaring inden for indkøbsledelse, supply chain management og produktionsstyring via sin arbejdserfaring og uddannelse. Hun arbejder med strategisk udvikling - med fokus på kvalitet, levering og TCO. Bettina har en HD(O) og HD(SCM) fra CBS samt en Executive MBA fra Henley Business School. Senest har hun arbejdet som Global Procurement Director i SimCorp, og tidligere i Egmont, Gyldendal, Tryg og Canon. I dag er Bettina selvstændig Management Advisor og underviser bl.a. i Indkøbsstrategi og -ledelse.


I NSCCM underviser Bettina på kurset Strategisk Indkøb, der er blevet opdateret i 2023, så bæredygtighed indgår som en del af kurset.


Du kan læse mere om kurset her: Strategisk Indkøb 

bottom of page